SAN JOSE/SAN FRAN

San Jose/San Fransisco

Sov hos Chi Ngoc

I San Jose boede min mors kusines datter (igen kompliceret), Ngoc, og ved hende og hendes familie skulle vi i en uge bo. Vi fik tildelt to værelser til deling, og boy, var de senge gode. USA ved virkelig hvordan man laver gode og rumlige senge. Ngoc havde to børn, en 11-årig dreng og en 9-årig pige. Vinzent og Chili var lidt generte og det tog dem tid at begynde at lege (I sidste ende legede pigen alligevel mest med mig. Jeg er en børnemagnet) Da de alle typisk var ude på arbejde og i skole om dagen, tilbragte vi nærmest kun tid med dem om aftenen til aftensmad. Vi kom typisk lidt for sent da turen fra San Fransisco til San Jose altid var en kedelig affære med 30-50 minutters trafik hverdag.

Den berømte bro

San Fransiscos største turistattraktion er deres berømte Golden Gate Bridge, så den skulle vi selvfølgelig ud og have billeder med. Den er enorm og det vrimlede med folk på både gåben og cykel, så det var faktisk svært at finde et øjeblik til at tage billede midt på broen. Af en eller anden grund var både Vinzent og Chili utilfredse den dag, og det afspejles helt klart også i vores billeder fra den dag.

Senere så jeg en video på nettet om en mand, der som mere end 2000 andre hoppede ud fra broen i et forsøg på selvmord. Men han var blandt den lille procentdel der udgjorde 19 personer, som faktisk overlevede faldet. Siden dets åbning er broen gået hen og blevet et af verdens mest hyppigst brugte steder for selvmord.

 P1190663

Twin peaks

Det er ikke en  tur med min mor og Poul, hvis ikke vi tager ud for at se på noget godt og gammeldags natur. Så en af dagene købte vi ind til noget picnic og kørte op til Twin Peaks, hvorfra man kunne se hele byen. Der var bakker man kunne hike op ad, og det brugte vi pænt lang tid på at gøre. Udsigten var virkelig imponerende, så den brugte vi også lang tid på at nyde. Derefter smuttede vi ned til noget halv kedelig frokost, som var reddet af en bøtte guacamole vi havde købt ved siden af.

P1190780

 

Downtown

Vi gik flere gange ned Downtown, hvor der selv på hverdage vrimlede med mennesker. Der var masser af muligheder for shopping i form af gader og storcentre med butikker på rad og række. Ved næsten hvert gadehjørne kunne en hjemløs spottes. Sporvognen der kørte igennem byen og var enormt populær, så på trods af at vi meget gerne ville opleve den, lod vi være da køen var alt alt for lang.

Om weekenden tog vi atter downtown, men denne gang med Ngoc og hendes familie – vi skulle spise frokost med dem og et andet familiemedlem, Luyen. Luyen lider af kræft og har været igennem flere kemobehandlinger, hvilket betyder at hun hverken er i stand til at besøge sin familie eller flytte ud af byen (hun kan ikke tage flyveren). Jeg havde håbet på at få et blik af hendes paryk, men hun kom blot i en hat. Hun havde valgt en italiensk café som vores mødested, og som alle caféer, var prisen ikke familievenlig. Jeg valgte en pasta, og var den portion bare lille!!!! Jeg åd mig derfor mæt i brødet, der stod til rådighed på bordet. På trods af alt dette, var maden faktisk meget god.

 

Derefter gik vi en tur igennem San Fransisco og endte til sidst ved den velbesøgte Ghirardelli isbutik, hvor køen gik langt ud af butikken. I ventetiden valgte vi vores dessert og jeg gik med en chokoladevaffelis. Efter vores bestilling skulle vi atter vente i hundrede år, før vi til sidst fik vores meget fortjente dessert. Ngocs børn, Duc Thien og Khang Minh havde begge bestilt milkshakes – en jordbær og en vanilje. Både isen og shakerne var gode, men enormt tunge, især efter man lige havde spist sig mæt i brød, så jeg endte med at give op og gav min is videre til de stadig sultne voksne.

 

LOS ANGELES

Los Angeles

  • Bac Yen

Ved vores ankomst til LA, brugte vi det meste af vores første dag på lige at finde os til rette ved at finde vores lejede bil, spise frokost, købe ind og suge USA til os. Vores første spisestop var på Denny’s, en typisk amerikansk dinerkæde, som sælger morgenmad hele dagen. Jeg følte mig lidt sløv efter flyturen og trængte alvorligt til noget sukker, så jeg bestilte en milkshake, som Amerika jo er så kendt for, og for at balancere det, bestilte jeg en lille portion nachos. Som ikke var så lille alligevel. Menukortet havde sagt ’half-portion’, men størrelsen var tilsvarende en stor portion i Danmark. Jeg fik det dårligt til sidst. Overraskende nok, var der ikke så mange fede mennesker som forventet?? Sidst vi havde været i USA, havde det vrimlet med familier, hvor mindst 3 medlemme var overvægtige.

Vi skulle i en uge bo hos min mors kusine Bac Yen og hendes mand og ved vores ankomst var manden super velkommende mens Bac Yen stod i døren og så rigtig rig ud haha. Huset var enormt. Jeg tror aldrig jeg har været i så stort et hus. Der var højt til loftet og to stuer og 5 værelser eller noget i den stil.

De var lige kommet hjem fra arbejde, men hurtigt diskede Bac Yen noget mad op, mens vi lærte hinanden at kende. Vi fik æggekage og ris.

P1190412

Jeg sov med mine søskende i en dobbeltseng. Jeg kunne have fået mit eget værelse, men et eller andet i mig var beskeden, og resten af ugen sov jeg med halvdelen af min røv ud over kanten. Næste morgen vågnede vi til en kæmpe vietnamesisk morgenmad. Vi boede i et vietnameser kvarter og var omringet af restauranter og butikker, der solgte vietnamesisk mad og varer. Og sådan var de morgenerne for resten af weekenden. I hverdagen stod de begge op kl. lort for at komme på arbejde og kom begge hjem kl. lort, så når vi stod op for at få morgenmad, var de allerede ude af døren.

  • Hollywood med Bac Tina og Bac My

Min mors anden kusine (Bac Yens søster) kom besøg og lovede at tage os med til Hollywood.

Først tog vi et smut forbi Beverly Hills, for at tage et kig på de berømte villaer. Mødte ingen kendte L

Så spiste vi ved In ’N’ Out, burgerkæde lokaliseret eksklusivt i Californien. Køen var lang, og maden skulle vi også vente pænt lang tid på, men det var det hele værd. Ægte bøffer, ægte fritter og dejlige priser.

P1190039

Derefter gik vi en tur langs The Walk of Fame, hvor vi tog billeder med alle vores elsekde berømtheders plader. Man kunne få taget billeder med en Michael Jackson imitation, forskellige superhelte og hele Transformers crewet, men vi var alle lidt for generte til det. Om aftenen var der en meget hyped streetperformance med nogle dansere, og til en af deres opvisninger manglede de en rig hvid mand. Det blev Poul. Det var en pænt kedelig opvisning, hvor de blot hoppede over tre mænd på hug. Så blev der spurgt efter penge og vi løb alle hurtigt væk igen.

  • Disney land

Pga. min mors kusine fik vi billige biletter til Disney Land. Den var ikke i samme kvalitet som den i Orlando, men det gik. Jeg var super spændt og håbede på at få et billede med Anders And, men han var ikke til at finde, og da jeg spurgte rundt, fandt jeg ud af, at han havde fri, men at jeg kunne få et billede med Mickey i stedet!!  Nej tak.

Vi stod i kø i op til 40 minutter ved hver forlystelse, og ved en af dem, sad vi endda fast?? I ret lang tid, men som erstatning fik vi lov til at snyde foran i nogle af de andre forlystelser hvilket var en lille trøst.

  • Anne og Dan og co.

Anne er min mors kusines datter, og for nogle år siden besøgte hun os i Danmark (jeg husker intet) og min mor og hende kom ret godt ud af det med hinanden, så de skulle lige ses igen. Anne tog os med ud for at spise koreansk bbq med hendes bror, mor og datter. Indtil den middag, havde min mor en fordom for koreansk bbq (”Det er overvuderet”), men efter middagen var vi alle godt tilfredse og mætte. Det var 20 dollars per mand, men det var buffet fra menukortet. Der var A+ kød og sideretter. Til kødet fik man salat og noget sjovt rispapir og syltede grøntsager, det var en perfekt kombination.

P1190156

Nogle dage senere tog de os atter med ud at spise. Udover Anne var der også hendes mand, datter, en anden kusines datter og Bac Tinas (hende der tog os med til Hollywood) søn. Det blev mexicansk, med ægte tacos. Bløde tortilla tacos. Fiskeburritoen var bedst. I USA lader man ikke maden gå til spilde. Er der rester, tager man det med hjem i en take-away boks.

P1190144

 

 

TAHITI

 

Ankomst

Pga. en misforståelse var det ikke muligt for os at flytte ind i den lejelighed, vi havde lejet for en uge, så vi var tvunget til at vente i lufthavnen til morgen (vi ankom om natten). Vejret på Tahiti gjorde det umuligt for os at få sovet ordentligt med dens lumre hede, så toiletterne var grundet dens air condition meget populær (hos mig, jeg ville gå derud bare for at vaske hænder og få lidt luft).

Flere kvinder solgte ved lufthavnen hjemmelavede blomsterkranse og muslingesmykker, og de var specielt populære hos os turister, der lige var ankommet. Flere rendte rundt med adskillige af dem om halsen, men vi var lidt nærige, så min mor købte blot en enkelt. Den visnede efter et par dage.

Folk på Tahiti er super laidback og render gerne rundt i søndagstøj og uglet hår. Mange er lidt overvægtige, et tegn på at de virkelig nyder livet og de er super venlige!!

Lejligheden

Og endelig kunne vi få adgang til vores lejelighed. Man, hvor var jeg skuffet. Ingen air condition, beskidte tallerkener og bestik og lorte wifi. Vores internet var åbenbart begrænset for første dag sad Vinzent og Chili i flere timer for at se videoer på Youtube, og næste dag fik vi en besked om at, vi kun havde halvdelen tilbage????? What kinda-

Manglen på air condition gjorde det utroligt svært at sove, og vi måtte nøjes med en blæser, der ikke blæste forfærdeligt meget. :)))) Vi havde dog en altan ud til parkeringspladsen og de små kyllinger der gik frit omkring. Kvalitet.

Biltur og strand

Vi brugte det meste af turen på at køre rundt på øen og bade på stranden. Tahiti er berømt for dets strande, så vi var meget spændte, men den første strand vi besøgte skuffede mig helt vildt. Der var blot vand, ingen sand og masser af fluer. Jeg nød det overhovedet ikke. Dagen efter tog vi ud for at køre og kom forbi den smukkeste strand jeg nogensinde havde set. Og jeg har set mange strande. Vandet var krystalblåt og sandet var superfint, derudover havde man udsigt mod øen, når man tog sig en svømmetur. Der var to mænd der havde nogle surfboards af en slags til leje, og for virkelig at udforske vandets skønhed lejede Vinzent og jeg en time. Det var et kæmpe surfboard, der var bygget således, at det ikke tiltede nemt. Man fik en pagaj og kunne vælge enten at stå op eller sidde ned. Vinzent og jeg sejlede langt langt ud, og det klare vand gjorde det muligt for os at nyde koralerne uden at skulle stikke hovedet i vandet. Vi kom tilbage og pludselig ville vores forældre også (vi startede trenden). Næste dag tog vi ud til den samme strand og foretog atter en tur langt langt ud. Jeg mener det, jeg kunne bade på den strand 365 dage om året.

P1180738

En anden strand vi besøgte var ikke så ideel, men sandet var sort og fint, hvilket var en ny ting. Strømmen gjorde det mega sjovt at lege i og det lave vand gjorde det muligt for os at tage en slapper.

P1180859

Marked

På markedet kunne der købes fisk, grønt og souvenirs. Der blev i form af souvenirs solgt forskellige olier (til kroppen), halskæder, perler og typiske turistting som en ukulele. Jeg købte en enkelt muslingehalskæde (som jeg for resten ikke længere kan finde). Senere tog vi ud til forskellige smykkeforretninger, som specialiserede i perler, på udkig efter gaver. Min mor købte en halskæde til vores moster hjemme og jeg købte en lille perlehalskæde med sort rem til mig selv (som nu er i stykker, fordi jeg kom til at smide den i vaskemaskinen).

Madboder

Den sidste dag besluttede vi os for at spise ude, så vi tog over til de berømte foodtrucks (som mest var opereret af kinesere). Trucksene solgte alle meget af det samme: steaks, kinesisk og nationalretten, Poisson Cru. Vi tog hen til en truck som specialiserede i nationalretten, men det betød, at den steak jeg havde tænkt mig at bestille ikke ville være så god som de andre steder. Mine forældre bestilte fiskeretten, og det var helt klart det værd, at gå til en truck der specialiserede i det. Retten består af rå fisk skåret i tern, marineret i kokosmælk med lime og få grøntsager. Min steak var middelmådig i sammenligning.

New Zealand – Nordøen

Nordøen 23/2-2016 – 04/03-2016

Færge overfart Picton – Wellington

Færgeturen var i sig selv en sightseeing tur. Vi sejlede igennem Queen Charlotte Sound, som var meget billedskønt. Især på Sydø-siden, hvor landskabet var grupperet med grønne bjerge og

Udsigten fra færgen
Udsigten fra færgen

bakkedede kystlinjer. Solskinsvejret bidrog en hel del til det. Sejlturen her var smukkere end den, vi oplevede på Milford Sound. Der var dog ingen vandfald :-).

Færgen ankom til Wellington 3 timer senere. Byen er New Zealands hovedstade, men pga. tidspres, måtte vi videre nordpå. Vi havde kun 10 dage til at se mange steder på Nordøen. På CamperMate fandt vi frem til et offentligt omklædningsrum, hvor man kunne tage gratis brusebad (Freedom campingpladser havde ikke badfaciliteter, og fordi vi ikke gad at tømme den grå tank så ofte, tog vi bad på offentlige steder, såsom sportsanlæg osv.). Det viste sig, at stedet tilhørte en boldklub, hvor de var i gang med træningen. Vi listede os ind og tog hurtig bad uden at blive opdaget. IMG_4948Derfra kørte vi videre nordpå og skulle helst nå at finde en Freedom campingplads inden mørket faldt på. Efter flere forsøg fandt vi frem til en ok campingsplads, som lå lang fra hovedvejen, men der var trods alt OK offentlig toiletter.

Tangariro National Park 24/2-2016

Vi ville gerne se de smukke landskaber omkring vulkanerne Tongariro, Ngauruhoe og Ruapehu i national parken. Der skulle være emerald farvede søer, alpine enge og varme kilder omkring vulkanerne.

Mount Ruapehu. Det er den største vulkan på New Zealand og det højeste punkt på Nordøen med sine 2.797 meter.
Mount Ruapehu. Det er den største vulkan på New Zealand og det højeste punkt på Nordøen med sine 2.797 meter.

Parken viste sig at være kæmpestor og for at se søer og varmekilder skulle man på en dags guided hike på svær terræn for at nå dertil. Disse hikes startede kl. 6 om morgenen. Chili og Vinzent ville ikke kunne klare det. Desuden havde vi ikke nok varmt tøj med, så vi droppede hurtig planen om at se de smukke søer og vulkaner.

Thuy og Vinzent På vej op af Mt. Ruapehu
Thuy og Vinzent På vej op af Mt. Ruapehu

Vi tog i stedet stoleliften op af Mt. Ruapehu og fortsatte  videre til fods mod bjergets top. Vi havde desværre kun en time inden liften lukkede. Vinzent var meget ivrig med at nå toppen, så han satte faktisk tempoet for vores hike. Vi nåede desværre ikke toppen men kom et godt stykke op ad bjerget.  Med vores ivrige pace sætter nåede vi alligevel langt :-).

 

Storslået udsigt over den barske natur
Storslået udsigt over de barske klipper
P1180093
Meads wall

Sorte sten og klippe prægede landskabet her på bjerget. Bjerget (stedets navn ”Meads Wall”) blev også brugt til scener i Michael Jacksons filmatisering af Ringernes Herre – nemlig Frodo’s vej op på Dommerdagsbjerget. Når man går rundt i dette rå og barske landskab er det også nemt at forstå hvorfor netop det blev valgt til scenerne i Lord Saurons dystre land, hvor skygger ruger.

Efter hiking turen indså vi, at vi måtte komme tilbage hertil, når de små var blevet større. Vi besluttede at køre videre til Rotorua, hvor de små havde bedre muligheder for at være med.

Udsigt til vulkanen Mount Ngauruhoe.
Udsigt til vulkanen Mount Ngauruhoe.

Taupo – Rotorua 25-27/2-2016

Vi fandt en gratis camping plads med udsigt over søen Taupo. Det

Parkeret ved lake
Parkeret første parket ved lake Taupo

var en dejlig plads tæt ved en badebro og rene offentlige toiletter.  Vi ankom kl. 17 og pladsen var allerede næsten fyldt op. Da vejret var godt, satte vi os ud på badebroen med en øl, mens vi kiggede på lokale folk badede og lavede udspring fra broen. Endnu en god campingplads med god udsigt på første parket 🙂

Spiseplads med udsigt
Spiseplads med udsigt

Næste morgen kørte vi videre mod Rotorua. Da vi nærmede os byen Taupo, som ikke lå lang fra Rototua, så vi damp og røg steg op fra jorden.

Månekrater
Månekrater

Vi kom forbi Craters of the Moon og stoppede ind. Det var et område, hvor jorden var ujævn og med krater ligesom på månen. Der var meget geotermiske aktiviteter i jorden. Vi kunne på tæt hold se damp og røg steg op fra små huller og krater i jorden. Vi kunne også høre boblende lyde fra små huller i jorden.

I røg og damp
I røg og damp

Efter Craters of The Moon kørte vi rund og ledte efter den varme kilde Otumeheke Stream. Google kunne ikke helt finde ud af det, så vi farede vild i et større område, hvor freedom camping var tilladt. Det var et grønt område ved floden Waikato River. Stedet var meget idyllisk med muligheder for at bade i floden. Der var mange unge mennesker, som camperede her. Vi blev også fristet til at slå os ned her for en nat, men da vi så droptoiletterne, var det ikke længere interessant :-D.

Thermal Park i Taupo
Thermal Park i Taupo. Udsigten fra parkeringspladen

DCIM100GOPROVed flere forespørgsler hos folk fandt vi ud af, at Otumeheke Stream lå i Spa Thermal Park i Taupo. Vi badede i kilden i en time. Vandet var meget varmt, men det gode ved denne kilde var, at den varmekilde løb ud i Waikato floden. Hvis man fik det for varmt i kilden, kunne man hurtig bevæge sig hen til det kolde område ved floden for at blive kølet ned. Det var dejlig vekselvirkning mellem det varme og

Vinzent nyder det varme vand
Vinzent nyder det varme vand

det Den varme kilde havde tilsyneladende også en healende effekt på ømme muskler og led. Thuy der havde ømme skuldre og arme, kunne i hvert fald mærke effekten efter at have badet i det varme vand.

Efter badningen kørte vi videre til Rotorua, som er kendt for meget aktiv geotermisk i jorden. Det kunne vi straks lugte. Byen stank bogstavlig talt af råddent æg :-). Vi fandt en lille hyggelig campingplads lidt uden for byen for at undgå lugten.

Dagen efter var lørdag, så vi tog til lørdags marked i parken Kuirau. Der var også geotermiske aktive områder i parken. Man kunne se krater og områder med røg stigende op fra jorden. På markedet kunne man få lokal mad og produkter samt ubrugelige tingel tangel, som så mange andre markeder rundt omkring. Selvfølgelig kunne man også få kinesisk mad her (de er da også overalt :-)). Vi fandt ikke noget spændende lokal mad.

Efter markedet kørte vi videre til de omkring liggende søer. Søen Okareka var stor med en strand, hvor man kunne bade og holde

Tid til at dyppe fødderne
Tid til at dyppe fødderne

picnic. Lokale folk havde opstillet store festtelt, bord, stole og grill. Det så ud som om de skulle holde store fester her ved søen. Man kunne også sejle og køre jetski her. Vi holdt til her i et par timer for at spiste frokost og nød det gode vejr og den gode stemning her. Det var lørdag, så søen var fyldt med folk.

Efter frokosten kørte vi videre for at se blå og grøn sø. Tikitapu (blå)

Blå sø
Den grønne sø Tikitapu. Den er så kun grøn når man ser den fra luften.

og Rotokakahi (grøn) sø lå ved siden af hinanden. De blev i daglig tale kaldt hhv. blå og grøn sø, men vi kunne desværre ikke se farverne så tydelig. Det viste sig, at det kun var tydelig fra luften. På Tikitapu kunne man hold picnic, sejle og bade,

Den blå sø
Den blå sø

mens alt det var forbudt i Rotokakahi, som er hellig for Maori folk.

Vi kørte derefter videre til Okoserene creek – en varmekilde, som lå i nærheden. Den lå godt gemt i skoven, hvor man skulle gå et

Vinzent hyggede sig i det varme vand
Vinzent hyggede sig i det varme vand

godt stykke for at komme hen til den. Kilden var større end Otumeheke Stream. Der var også mulighed for badning, som vi selvfølgelig benyttede os af. Vandet var meget varmt og ingen muligheder for afkøling. MEN det var dejligt for os, som kunne udstå varmen. Vi fik løsnet op for ømme skuldre og muskler.

Vi overnattede på en freedom camping ved søen Okaro. Det var en lille hyggelig og tyndbefolket plads. Vi havde kun to unge piger som nabo. Dejlig at kunne være ”os selv” ved denne dejlige sø.

 Wai-o-tapu

Wai-o-tapu er et geothermal wonderland. Det er et stort område med tynd jordskorpe – kun 8 km tyk. Derfor er der så meget

Søer i mange farver
Søer i mange farver

termiske aktiviteter her. Hele området boblede og sydede. Faktisk er der fra Tongariro og hertil aktiv vulkansk aktiviteter. Der bliver registreret 14.000 jordskælve om året i området, men de er små derfor ikke mærkbare. Et stort jordskælv i Christchurch i 2010 ændrede landskabet i NZ.

P1180299Wai-o-tapu var et fantastisk sted med mange boblende søer og farverige vand, jord og crater. Der var farverige søer og boblende søer. Meget surrealistisk at se dem og lugten lige så.

I røg og damp
I røg og damp

Området har en stor geyser ”Lady Knox Geyser”. For shows skyld

Lady Knoxville
Lady Knox

blev den fremprovokeret hverdag ved 10.30-tiden. Den var aktiv i en halv time og sprøjtede høje vandstråler ud – imponerende syn.

Vi fik også set mudder pøller (mudd pools) i nærheden – de boblede og spruttede med mudder.

 

 

P1180322
Neon grøn sø

Efter Waiotapu kørte vi opad mod Matamata. Vi fandt en billig campingplads, som faktisk lå på en parkeringsplads til et museum. Der var adgang til strøm og rent offentligt toilet. Vi kunne endda gå rund i museets have. MEN det var lidt uhyggeligt, eftersom vi var de eneste på pladsen, og museet lå midt i ødemarken ://. Det rene toilet blev til ungernes mareridt om aftenen, fordi det sværmede med store flyvende insekter. De var tiltrukket af lyset i toilettet, som vi ikke kunne slukke. 😀

Matamata 28/2-2016

Hobbitton ligger lidt udenfor Matamata. Som Ringernes Herre fans var det en must see attraktion for os. Stedet ligger på en stor fårefarm, som ved et tilfælde blev opdaget. Jackson skulle finde filmlokationer til Ringernes Herre filmene. De havde egentlig fundet de fleste lokationer til filmen og manglede faktisk kun et par lokationer til. Men da de fandt denne, kunne den erstatte de andre lokationer. Det endte med, at de andre lokationer blev aflyst.

P1180429
Det smukke træ ved festpladsen

Den afgørende faktor til stedet var valgt, var det 120 år gamle træ, som lå midt i landskabet tæt ved en sø. Det var under det træ, Bilbos 111 års fødselsdag blev fejret. Hobbitton byen blev i først omgang

Chili som hobit
Chili som hobbit

bygget som noget midlertidig til Ringernes Herre og delvis pillet ned, da filmoptagelserne var slut. Men da folk begyndte at vise  interesse i at se filmsættet, begyndte  gårdejeren, at tage penge for det og lave en forretning ud af det. Da de skulle bygge det igen til Hobbit-filmene, blev der lavet aftale om byen skulle være permanent til den efterfølgende turistvirksomhed. Tænk at få serveret sådan en mulighed.

Familiebillede
Familiebillede

Vejret var dårlig den dag vi skulle se byen, men heldigvis uddelte de store paraplyer. De små farverige hobbit huler og tilhørende små haver så meget autentiske ud. Der var endda afgrøder (bl.a. kæmpestore græskarer og grøntsager) og vasketøj (i miniature størrelser) på tørresnor. Ved en bager og en håndværker, var der brød og hhv. igangværende værk. Kun én hule var bygget med egentlig entre og stue. Resten var kun i facader. Gangstierne i Hobbitton var meget små og, siden vi var opdelt i grupper på 10-15 personer, var der trængsel på stierne. Paraplyerne gjorde det værre, fordi vi enten ikke kunne se eller risikerede at få en paraply i hovedet.

Sækkedyb
Sækkedyb.

Senere blev vi inviteret ind til ”The Green Dragon”, som var byens pub – dog i rigtig størrelse. Den var indrettet i samme stil som

Vinzent med troldmandsstav
Vinzent med troldmandsstav

Hobbitton. Stuen var hyggelig indrettet med pejs, antikke møbler, bøger og endda Gandalfs stok. Som inkluderet i tour’en kunne vi vælge en drik i form af ”gingerale, alkoholisk……..”. Ungerne valgte gingerale….men kunne slet ikke lide det. Vi var næsten gennemblødt af regn og frøs helt ind til knoglerne. Tiden på pubben var godt tiltrængt.

 

Regnfulde dage 1-4/3-2014

Efter Matamata ville vi køre videre nordpå til Coromandel halvøen for at se Cathedral Cove, Hot Water Beach og New Chums Beach . Da vi ikke kunne finde passende campingpladser i nærheden af Cathedral Cove, overnattede vi på en freedom camping i Tairua. Pladsen var ved en bådhavn, så vi havde igen udsigt til vandet.

Udsigten fra camperen
Udsigten fra camperen

Ungerne havde efterhånden net-abstinenser. Efter ankomsten fandt vi hurtig byens bibliotek, hvor de kunne få netadgang. Her sad de i et par timer og glemte helt tiden. Vi måtte hente dem hjem til aftensmaden. Om aftenen begyndte det at regne meget og fortsatte dagen efter. Lysten til at se noget som helst lå et meget lille sted, da vi vågnede og kiggede ud af vinduet. Vi havde ikke tøj ej heller lyst til at opleve noget i regnvejr. Vejrudsigten sagde regn og regn for de næste 3-4 dage, som var resten af vores tid i NZ.  Baseret på den halv fesen oplevelse vi havde på Milford Sound, besluttede vi at droppe planerne og kørte i stedet for til Auckland. Her kunne vi slappe af og få vasket tøj.

Auckland

Auckland er NZ’s største by. Vi havde forventet en metropol i stil med Sydney, hvor byen måske var bygget op omkring den smukke

Auckland set fra havnen
Auckland set fra havnen

natur. Men byen imponerede ikke rigtigt. Den var efter vores mening lidt  kedelig og intetsigende. Bortset fra bugten og havet  lå den heller ikke specielt  naturskønt sammenlignet med hvad New Zealand ellers havde budt os. Byen er et mix af ældre og nyere byggeri, men udover det store TV tårn er der ikke rigtigt nogle specielle bygninger. Vi gik rund og osede i byen og fik en hyggelig dag ud af det.

IMG_20160302_181325

Rundrejsen i New Zealand har været fantastisk. Vi fik set så meget smukke landskaber og kunne ikke fatte, at et lille land kan have så meget naturskønhed – det var ligesom ”himmel på jorden”. Det var specielt fedt, at vi kunne campere på så mange smukke områder. Rejsen på de ikke alt for gode New Zealandske veje var en langt rystetur. Vi havde også skulle lægget øre til Vinzents konstant snak om ”wrestling” og ”you tubere”.  Men på trods af det var turen, det hele værd. 😀

P1180569
Auckland by night

Den 4. marts rejste videre til vores næste destination Tahiti.

 

New Zealand – Sydøen

New Zealand – Sydøen den 11/02 til 23/02-2016

Fra Sydney fløj vi til Christchurch. Flyveturen var smertefri og tog kun 4 timer. Da vi havde lejet en camper til hele opholdet i NZ, blev vi hentet af udlejningsfirmaet og kørt hen til deres depot for at afslutte papirarbejdet. Klokken var allerede 17, da vi kørte derfra.

I lufthavnen fik vi købt et simkort med data til vores telefoner, så vi hurtig kunne finde rund. Vi læste i en turist brochure, at man med

Vores camper
Vores camper

app’en ”CamperMate” kunne finde accomodations i form af hoteller og campingpladser samt campingrelaterede faciliteter såsom dumpstationer, vanddepoter og m.m. Det gjorde vi straks brug af og fandt et godt tilbud på en campingplads i Christchurch. Vi kørte hen til et stort shoppingscenter for at spise aftensmad og handlede ind til vores madlager.

Den første nat overnattede vi i Christchurch og brugte tiden på at P1180612planlægge vores 3 ugers rejse i NZ. Det var første gang vi sov i en camper. Den var beregnet til 6-7 personer, men vi følte, at der kun var lige plads til os. Trods det sov vi godt, som vi plejede :-). 

Vores plan var at starte ud ved Akaroa og så ellers køre ned ad og rund om Sydøen langs vandet, inden vi sejlede over til Nordøen.

Akaroa (12/2-2016)

Vores først stop var Akaroa – en lille landsby som lå meget smuk ved en bugt. Vi vidste ikke, hvad der ventede os, men var spændt på vores ”tour de NZ”. Da vi kørte ud af byen, havde vi desværre et lille uheld med camperen på en parkeringsplads. Det var begynder uheld :-P. Mange butikker har udhæng der rækker helt ud til fortovskanten og camperen er ret høj, så der vi svingede ind på parkeringspladsen fik vi en lille rids i taget. Øv øv og tre gange øv.

Akaroa
Smuk udsigt til Akaroa

Ikke langt fra byen Akaroa så vi et lookout point på en bakke. Vi stoppede ind ligesom alle andre. Wow! Sikkert en smuk udsigt. Vi havde jo set mange smukke kyststrækninger i Australien og var efterhånden forvænt, men denne udsigt overgik al vores foregående oplevelser i Australien. At stå på en bakke og kiggede ned på den smukke bugt, var som at kigge på et fotografi i National Geographic. Det virkede så unreal og alligevel stod vi der og kiggede ned på den.

Vi fik taget billeder – Poul tog som sædvanlig mange billeder :-D. Derefter kørte vi videre ind i byen og hen til den campingplads, vi havde tænkt os at campere. Det var en gratis campingsplads

Freedom Camping Akaroa
Freedom Camping Akaroa
P1160150
Freedom camping giver mulighed for fantastisk udsigt

(freedom camping), som vi havde fundet igennem app’en.  Det viste sig at være nogle parkeringspladser ved en afsætningshavn til både. Kun 5 pladser var forbeholdt freedom camping og benyttelse af dem var ”først til mølle” princip. Der var 4 pladser tilbage, så vi belejrede hurtig en. Der var offentlige toiletter, en park med en grill og en legeplads i nærheden. Det mest fantastiske var, at vi havde udsigten til bugten på første parket. Fra camperen havde vi både udsigt til bugten og bjerget bagtil.

Der var bord og bænke i parken og langs vandet. Efter at have parkeret satte vi os ved bænkene og nød udsigten. Der var varmt

Legepladsen ved Akaroa
Legepladsen ved Akaroa

solskinsvejr. Ungerne legede og løb rund på legepladsen og parkeringspladsen. Der var ikke mange meget trafik på parkeringspladsen, så det var dejlig stille og hyggeligt. Efter en uge i Sydney var det tiltrængt.

Vi havde rigtig godt vejr. Der var smukt solskin om morgenen og smuk solnedgang om aftenen.  Akaroa var en lille landsby, så

Solnedgang ved Akaroa
Solnedgang ved Akaroa

der var ikke andet at lave end at gå ture langs vandet og nød den smukke natur. Bymidten lå kun 500 m. væk fra campingpladsen. Det var oprindeligt en fransk landsby,

Gammel fransk by
Gammel fransk by

hvilken den også bar præg af. Gadenavne var fransk, restauranter serverede franske retter og husene var i fransk stil.

Vi havde ikke wifi. Det var ungerne utilfredse med, men vi hyggede os om aftenen ved at spille Uno. Dagen efter fandt vi ud af, at der var gratis wifi på byens bibliotek. Da Vinzent hørte det, kunne det ikke gå hurtig nok med at tage hen på biblioteket :-D. Det var et afslappende ophold i idylliske omgivelser, hvor vi nød den smukke udsigt.

Udsigt over bugten i Akaroa
Udsigt over Akaroa bugt

Caroline Bay (13/2-2016)

Kørsel i camperen var ikke ligefrem hurtig eller behagelig, så vi valgte kun at køre max. 200 km pr. dag således, at vi havde god tid til at finde en god campingplads for natten. Vi fandt frem til en freedom

Freedom camping
Freedom camping med udsigt til havet og havnen

campingplads ved Caroline Bay nær ved en container havn og en stor offentlig park. Der var endda mulighed for at se pingviner komme ind på stranden om aftenen. Igen havde vi, trods containerhavnen, smuk udsigt over vandet og stranden. Den store offentlige park lå smuk i forlængelse af stranden.

Kl. var kun ca. 16, da vi ankom til campingpladsen. Vejret var godt og, der var masse af tid og muligheder for udendørsaktiviteter inden aftensmaden. Vinzent og Chili trænede på træningsudstyr, som lå i nærheden. Senere fandt de store grene og træstammer i parken, som de legede rollespil med. Det var dejligt at se dem lege med andet end iPad’en. Thuy udnyttede muligheden og løb en tur i parken, mens Poul hyggede sig med de små. My Ann tilbød sig at lave mad, mens mor var ude at løbe :-D.

Efter aftensmaden omkring kl. 20:30 gjorde vi klar til at komme ud på stranden og oplevede pingviner. Belært af erfaringen på Philip

Venter på pingo
Venter på pingo

Island regnede vi med, at de ville dukke op omkring solnedgangen (kl. 21). Der var nogle få mennesker på stranden sikkert med samme formål som os. Vi ventede trolige og slog i mellemtiden tiden ihjel ved at tegne og samlede på sten og skaller. Men da solnedgangen for længst havde passeret og

Pingo
Pingo

vi ikke så nogen pingviner, gik vi i retningen i mod vores camper. Her opdagede vi at pingvinerne faktisk allerede var i land og var tæt ved det sted, hvor vi parkerede vores camper. Vi så pingvinerne!!! Der var kun 4-5 pingviner, men de stod så søde blandt stenene og snakkede også med hinanden. De så lidt forskræmte ud pga. så mange mennesker var tilstede.

Pingviner
Lille Pingo

Ved 23-tiden opdagede vi, at der ikke var vand i hanerne og badeværelsesgulvet var fyldt med beskidt vand. Heldigvis var der dumpingstation på pladsen, så vi hurtig kunne få dumpet spildvandet og fyldte frisk vand op. Endnu en ting vi havde lært om camping :-).

Moeraki – Katiki point

Vi faldt i snak med en australier (tidligere englænger) aftenen før, da vi var ved pingvinerne. Han anbefalede, at vi skulle stoppe ved Moeraki – Katiki Point for at se sæler og guløjede pingviner. Det gjorde vi så.

P1160323
På vej mod Katiki point

Da vi kom kørende frem til stedet fandt vi en meget smuk og fredfyldt natur. Det store hav lå smuk forude for det grønne landskab med græssende får. Igen blev vi fuldstændig fortryllede af det smukke landskab.

Fra parkeringspladsen fulgte vi en lang smal natursti ud til klipperne

Katiki point
Katiki point

ud ved vandet. Her så vi mange sæler, som lå dovne på stenene og solede sig i solen. Vi nærmede os nogle sæler, som var mere aktive end resten. De legede sammen ved at klaske hinanden eller stak deres snuder sammen. Nogle hoppede ned i

Sælerne hygger i solen
Sælerne hygger i solen

vandet og svømmede meget aktive rund. Vi kom tættere på en som var interesseret i at komme i kontakt med børnene. Den kravlede tæt hen til det sted, hvor Chili, Vinzent og My Ann sad (ca. 2-3 m. fra) og stillede sig op og kiggede på dem. Vi havde det så sjovt, at vi endte med at bruge 3-4 timer på at kigge på sælerne.

Nysgerrig sæl
Nysgerrig sæl

 

 

 

Ungerne syntes at sælerne var en super oplevelse
Ungerne syntes at sælerne var en super oplevelse

På vej tilbage til parkeringspladsen fik vi øje på guløjede pingviner,

Pingo igen
Pingo igen

som stod tæt ved den natursti vi gik på. Der var dog et hegn imellem os og dem – sikkert for at beskytte dem imod os.

Dunedin – Ontago Peninsula (14-16/2-2016)

Efter Moeraki kørte vi videre til Dunedin. Her havde vi 2

Bugten ved Dunedin
Bugten ved Dunedin

overnatninger på en lille betalt campingplads. Vi vekslede mellem freedom camping og betalt campingpladser for at spare men også for at have muligheder for at opleve den smukke natur på først parket, som det var tilfældet med de foregående nætter. Camperen skulle også lades op med strøm, derfor skulle vi ind på  betalt campingpladser hver anden dag. På den lille campingplads blev vi naboer til en dansk familie fra Horsens, som var på rundrejse i NZ – en lille verden :-).

Campingpladsen lå ikke så lang fra Ontago Peninsula – det eneste

Albatros
Albatros

sted i verden, hvor Royal Albatros holder til som fast bosted. Efter morgenmaden kørte vil dertil for at se albatros. Bugten lå høj over havets  overflade, så da vi ankom, havde vi fra parkeringspladsen en meget smuk udsigt udover havet og det omkring liggende landskab.

P1160476
Bugten ved Ontago Peninsula

Albatrosserne holdt til ved Fyrtårnet, som lå på en høj bakke. Fra en udkigsplatform kunne vi se dem fløj rund op på himlen med deres imponerende vingebredde.

Sæler ved Ontago Peninsula
Sæler ved Ontago Peninsula

Vi gik senere ned til vandet og her så vi også sæler, som solede sig doven på stene.

 

 

 

P1160527
Kysten ved Ontago Peninsula

Frokosten blev tilberedt og indtaget på parkeringspladsen (fordelen ved en camper) samtidig med at vi nød den smukke udsigt. Derefter kørte vi til Sandy Mount look out

Sandy Mount
Udsigten ved Sandy Mount
P1160651
Sandy Mount

(udsigtspost) for at kigge ud over halvøen. Turen op til Sandy Mount var stejl og smal, hvilken gjorde kørsel i den klodsede camper langsom og træls. MEN udsigten var selvfølgelig den køretur værd. Vi skulle gå en halv kilometer stejl op ad bakke for at komme til udsigtspunktet. Der var

Fårene har en storslået udsigt
Fårene har en storslået udsigt

ingen andre mennesker tilstede, så vi havde stedet helt for os selv. Igen var vi betaget den spektakulær udsigt vi så foran os. Al den naturskønhed, stilheden og ”os alene i verden” følelse var fantastisk og kan ikke beskrives med ord men skal opleves.

Dagen efter tog vi ind til Dunedin, hvor Thuy og My Ann skulle finde fødselsdagsgaver til de to kommende fødselsdag. Dunedin lå naturskøn på bakkede landskab og tæt ved en stor smuk sø. Byen blev grundlagt af skotske nybyggere. Dunedin er keltisk navn for Edinburg. NZ’s eneste borg ligger her i byen.

Te Anau – Milford Sound (16-18/02-2016)

Fordi vi ikke kunne få en overnatning på campingspladsen ved Milford Sound, var vi nødsaget til at overnatte på en campsite på vejen. Vi overnattede på DOC-campsite (naturområder man kunne campere

Freedom camping. Første parket til søen
Freedom camping. Første parket til søen

ved at betale 10-20 dollars til regeringen) ved søen Te Anau på en plads 3 meter fra vandkanten og mellem træerne. Det var sidst på eftermiddagen, da vi ankom. Vejret var overskyet og køligt, men stadigvæk god for en spadseretur nede ved søen inden aftensmaden. Søen lå smuk omgivet af bjerge

Vinzent slår smut
Vinzent slår smut

på den ene side og skoven på vores side. Vandet var meget klart og rent. Andre campister badede og vaskede deres køkkenting i søen.

Mens de ventede på aftensmaden, var Chili og Vinzent ude for at lege. De legede med allerede byggede bivuakker og udbyggede dem. Vinzent tegnede kort over deres landområde i skoven – meget fantasifuld :-D.

Det blev hurtigt bælgemørkt i skoven, så efter aftensmaden kunne

Eneste toilet
Eneste toilet

vi ikke lave andet end at hygge os med Uno. Der var kun drop toilet på pladsen, hvilket krævede store anstrengelser for os at gå på toilet :-P. Om natten regnede det meget. Vi var lidt bekymrede for, at camperen skulle blive ”skyllet” væk :-).

Det regnede stadigvæk meget, da vi kørte til Milford Sound. Vejen var smal og førte igennem et bjergrigt område. Der var meget trafik på vejen, hvilken gjorde den 100 km. lange køretur træls.

Vandfald på vejen mod Millford Sound
Vandfald på vejen mod Milford Sound

Køreturen blev dog bedre da vi nærmede os Milford Sound området. På grund af den massive regn, dannede der mange vandfald på bjergsiderne. Det var et smukt syn med så mange vandfald på bjergene i diset og lidt dystert vejr.

For første gang, siden vi rejste, frøs vi rigtig meget. Vores tøj var for tyndt og Vinzent manglede en regnjakke. Milford Sound havde stort hiking område, men pga. kulden og regnen måtte vi opgive det. Vi brugte i stedet for tiden på at vaske tøj og hyggede os med kakao og uno.

Fødselsdag for My Ann og Poul
Fødselsdag for My Ann og Poul

Dagen efter – den 18/02-2016 var My Anns og Pouls fødselsdag. Vi startede dagen med fødselsdag sang, morgenmad, muffins og gave oppakning.

 

Vi besluttede os for at tage på båd cruise om morgen, hvor vejret var nogenlunde tørt. Cruisen startede også fint med tøvejr men regnen tog til i løbet af

De fire søstre vandfaldene
De fire søstre vandfaldene

cruisen. Udover en sælkoloni og et par store vandfald, fik vi ikke set ret meget af Milford Sounds storslåede natur. På grund af det dårlige vejr var sigtbarheden ikke ret god i sundet. Båden sejlede ud til grænsen mellem Australien og New

Milford Sound
Milford Sound

Zealand og her så vi et australsk militærskib patruljerede i området.

Efter cruisen kørte vi videre til Queenstown.

Queenstown (18-19/2-2016)

Der var omkring 350 km. til Queenstown, men køreturen var ikke så

Queenstown
Queenstown og søen set fra oven

slem, fordi vejret blev bedre i takt med vi bevægede os væk fra Milford Sound. Efter et par triste dage på Milford Sound havde ungerne brug for strøm og wifi til deres iPads, så vi tjekkede ind på en campingplads tæt ved midtbyen. Det var en crowded campingplads med små pladser, men den lå i smukke omgivelser med bjerg i bagsiden og udsigt til søen.

Der var solskinsvejr i Queenstown og byen var crowded med turister – unge turister. Det osede af muntre stemning i byen, som hurtig smittede af på vores. For at fejre My Anns og Pouls

Lækker japansk mad
Lækker japansk mad

fødselsdag spiste vi på japansk restaurant. De serverede små minimalistiske japanske retter (ingen sushi!), som smagte virkelig godt. Den bedste japansk mad, vi nogensinde havde fået. Det faldt ikke i god jord hos Chili og Vinzent, selvom de fik en god ret som ris med marinerede stegte laks.

Dagen efter købte vi wifi, hvilken betød, at ungerne hurtig sad med en iPad i hver deres hjørne.  Om formiddagen gik vi en tur i byen for at ose. Det var en hyggelig by med mange restauranter og sportstøjsbutikker (men vi fandt dog ikke en regnjakke til Vinzent, han var for kræsen :-). Der var store udbud af aktiviteter i byen: bungy jump, zipline, mountain bike ride, jet både, Luge nedad bjerget, helikopter tur over glacier eller snebjerget ved Queenstown, vintur, cruises og mm. De har også skisport om vinteren. Vi sprang over pga. børnenes alder og prisen.

Efter frokosten holdt ungerne fri og sad med deres iPads, mens Thuy

Udsigten fra skiliftstationen på Ben Lomond Scenic Reserve
Udsigten fra skiliftstationen på Ben Lomond Scenic Reserve
P1170163
Wakatipu søen

og Poul hikede op til bjerget  Ben Lomond Scenic Reserve. Ruten gik stejl opad i skoven, men det var en god tur med gode udsigter over søen Wakatipu og byen. Der var mange trails til mountain bike med fuld aktivitet på. Man kunne også prøve ziplines  Da vi endelig kom op til toppen blev vi belønnet med et fantastisk fugle view over søen og det omkring liggende landskab. Man kunne nyde udsigten fra flere vinkler på de forskellige udkigsplatforme. Der var varmt solskinsvejr. Det gjorde alting smukkere og hyggeligere.

Pukaki sø(20/2-2016)

Fra Queenstown kørte vi videre til lake Pukaki. Køreturen dertil var så fantastisk smuk. Fra Queenstown kørte vi igennem et område med vinmarker på bjergrygge og bakker.

Derefter kørte vi igennem bjerglandskaber, der hele tiden skiftede farver og former. Det skiftede fra grønt til marmorede grønt, gyldne, brune og så golde farver. Kameraet blev taget op hele tiden. Vi kunne ikke lade være med at tage billeder, selvom de kun kunne fange en brøkdel af den smukke natur. 🙂

Mt. Cook
Mt. Cook

Vi kørte også forbi grønne floder og blågrønne søer. Vi stillede os selv mange gange spørgsmålet: Hvorfor er der så meget klart, grønt og blåt vand i søerne samt hav i New Zealand?

Lake Pukaki måtte siges at være gudesmuk!!! Det grønne, turkise og blåt vand blændede af solen og, med Mt. Cook i baggrunden var det et ubeskrivelig smukt billede.

Lake Pukaki
Bølger ved Lake Pukaki

Der var mulighed for freedom camping langs vandkanten, så vi fandt et spot midt på højre siden af søen. Udover os var der et ungt tysk par, som viste sig at være trygge ved, at de ikke var alene på pladsen :-). Det første vi gjorde var at løbe ned til vandkanten og legede. Vinzent og My Ann gik i gang med at slå smut, mens Chili ledte efter sten og byggede tårn. Ingen af dem

Vores camper parkeret lige ved søen
Vores camper parkeret lige ved søen

ville bade, fordi vandet var efter deres standard for koldt. Vi hyggede os rigtig meget, fordi vi havde det hele for os selv og kunne være os selv.

Efter aftensmaden fik vi fra sofaen i camperen set solnedgangen over bjergene. Om morgenen fik vi fra samme sted set

Solnedgangen ved lake Pukaki
Solnedgangen ved lake Pukaki

solopgangen over bjergene. Vi vågnede op til den smukkeste udsigt nogensinde. Tænk at have sådant et view fra sin stue.

 

 

Solopgang
Solopgang set fra vores soveværelse

Efter morgenmaden gik vi en lang tur langs vandkanten rund om øen for at se Mt. Cook. Der blev slået mange smutsten undervejs. Vi

Familiebillede med mt. Cook i baggrunden
Familiebillede med mt. Cook i baggrunden

stødte et gange på folk, men ellers var vi det meste af tiden alene ved søen. Den dejlige og stille natur forstærkede stemningen/følelsen af, at vi var ”alene i verden” – en stemning vi ikke havde oplevet før. Et meget værdifuldt øjeblik, som man skal opleve.

Lake Pukaki
Ungerne slår smut ved Lake Pukaki

Efter gåturen indtog vi frokosten udenfor camperen og nød de smukke omgivelser. Vores tyske naboer var rejst, så vi var helt os selv. Da det var så varmt blev Thuy og Poul fristede til at tage en dukkert i Adam og Eva kostumer.

Kaikoura (21-22/02-2016)

I Kaikoura havde vi muligheder for at spotte hvaler og delfiner. Fra

Parkeret ved Raika
Parkeret ved Rakaia Gorge Camping

 

 

 

Pukaki tog vi Inland scenic route for at køre op til Kaikoura. Ruten førte os igennem smukt landskab og stort vindistrikt. Vi kom forbi floder og store kløfter og overnattede ved Rakaia Gorge. Et hyggeligt og landligt sted med udsigt over Rakaia Gorge.

Rakaia Gorge
Rakaia Gorge

Dagen efter kørte vi videre til Kaikoura. Vi fandt en ucharmerende campingplads tæt ved byen. Det viste sig, at den var drevet af nogle kineser, som sikkert ikke havde forstand på hverken hotel eller campingvirksomhed.

Delfin i vandet ved Kaikura
Delfin i vandet ved Kaikoura

Vi gik en tur i byen, som viste sig at være en lille snoldet by, der udover hval og delfin udkig ikke havde andet at byde på.  På et tidspunkt kom vi ud af byen og fortsatte langs stranden for at spejde efter delfine. Søreme om vi ikke var heldige. Vi så delfiner hoppede rund ude i horisonten 😀

Dagen efter tog vi på booket tour på hval udkig (whale watch). Vi

Delpiner ud for kysten
Delpiner ud for kysten

skulle møde op kl. 11 og i ventetiden så vi igen delfiner hoppede og flippede rund ude i vandet.

Vi blev sejlet ud til havet og efter 45 min. kom vi til det sted, hvor hvalerne holdt til. Chili og My Ann var blevet søsyg, så de havde det rigtig skidt. Skibet brugte instrument til at spore

Havets kæmper
Havets kæmper

hvalerne og holdt øje med deres dykke og op tider. Efter yderligere 45 min. lykkedes det os at se flere hvaler dukkede op som træstammer og spruttede. Vi kunne spotte hvalerne på deres sprutten, når de åndede.

Klar til dykning
Klar til dykning

Båden sejlede tæt på en, som var 5-10 m. fra båden. Vi kunne desværre ikke se hele hvalen, men kun noget af dens hoved og krop. Efter 5-10 min. dykkede den igen og her så vi så dens hale vippede op i luften inden den dykkede igen. En meget speciel oplevelse.

Eftersom hvalen først kom op til overfladen igen 45 min. senere, blev vi sejlet tilbage, fordi tour varigheden kun var 3 timer. På vej

Hector delfiner
Hector delfiner

tilbage så vi mange delfiner på tæt hold, som fløj og flippede rund over vandet. En meget munter oplevelse. Man kom i godt humør af at se disse skabninger flippede rund :-).

Efter hvaltour’en kørte vi videre op til Picton, hvor vi skulle med færgen over til Nordø’en dagen efter. Vi overnattede igen på en gratis campingplads ved Wairau River flodudmunding – et smukt område, som lå 20 km. fra Picton. Her var mange andre camperende, som havde samme plan som os.

Farvel til Sydøen på New Zealand.
Farvel til Sydøen på New Zealand.

Auckland (Sidste stop i New Zealand)

P1160048s
billedet her er ikke fra Auckland, men det er så fint at jeg lige blev nødt til at have det med (steder som dette kan nemt findes rundt omkring i New Zealand)

Min far havde via Facebook prøvet at informere mig om en kusine bosiddende i Auckland, og da jeg modtog beskederne var jeg så heldig at befinde mig i byen. Min kusine Oanh havde været bosiddende i New Zealand i nogle måneder, efter at have boet i Australien i tre år. Så i stedet for gebrokkent vietnamesisk fra min side af, kunne jeg kommunikere med hende på engelsk (til min store lettelse). Hun inviterede mig ud for at spise koreansk bbq, hvilket jeg havde hørt meget om, men aldrig rigtig prøvet, men det var overraskende godt!! Det var en all-you-can-eat buffet, så vi fik spist godt med kød. Derefter skulle jeg selvfølgelig have min elskede bubbletea, på trods af at min mave allerede var stopfuld. Så tog jeg hjem 🙂 bubbleteaen havde gjort mig ekstremt tissetrængende, men i frygt for ikke at nå bussen, havde jeg holdt det inde. Så jeg Usain Boltede hjem for at nå toilettet med lysets hastighed.

Derudover, var Auckland blot en helt almindelig lidt stor by. Intet specielt.

Gode ting

  1. mega hyggelig familietur
  2. uno
  3. natur
  4. aktiviteter
  5. oplevelse

dårlige ting

  1. for meget kørsel
  2. ingen wifi
  3. fik kun bubbletea en gang

Varme kilder og lokalt marked (New Zealand)

Taupo/Rotorua

Nettet havde informeret os om nogle naturligt varme kilder, man gratis kunne gøre brug af. Vi besøgte to varme kilder. Den første var lokaliseret i udkanten af en sø, så efter at have bagt sig selv godt og grundigt, kunne man derefter køle sig selv af i den kølige sø. Vandet var utroligt varmt, og Vinzent var den eneste af os 5, der kunne holde ud at sidde lige ved foden af kilden. Ved et tilfælde er han også den, der tager de varmeste brusebade. Hvis man lige fandt det rigtige sted at sidde, blev ens krop omsvøbt af det varme vand, samtidig med at man en gang imellem fik en strøm af koldt vand fra søen. Det var som at sidde i et spabad uden at påvirke den globale opvarmning.

P1180165
det her er fra et andet tidspunkt, men fungerer også helt fint i denne sammenhæng

Den anden kilde befandt sig inde i en skov, så vi skulle gå et lille stykke for at nå derhen. Kilden løb i en lille strøm der gik igennem skoven. Og var den bare afsindigt varmt. Bare at dyppe fødderne i føltes som 3. grads skoldning. Det krævede meget at vænne sig til varmen og derefter faktisk nyde den. Jeg gik op efter kort tid, jeg gav op. Til slut lignede alle en bunke hummere.

Lokalt marked, mad og boder

Jeg elsker elsker elsker markeder, om det er mad eller tøj eller skrammelmarkeder. Vi tog ud for at se et, der var lidt af alting. Dog mest mad. Eftersom det var morgen, var ingen af os rigtig i humøret til at spise nogle af de ellers mange ting, der var at vælge imellem. Jeg endte alligevel med at købe kødspyd (som var yderst skuffende). Chili fik sine donuts og jeg fik også købt tre par sokker. God jul.

National Park og Matamata (New Zealand)

Tanggariro National Park – lifttur og nørdting

Hiking er noget, der er essentielt for VIRKELIG at kunne opleve og komme i kontakt med naturen, og vores tur op af Dommedagsbjerget var ikke en undtagelse. Vi skulle op af Ringenes Herres berømte bjerg og som to fans af trilogien, var Me og Poul sikkert super spændte (de viste det bare ikke). Man kunne vælge at hike hele vejen op, men da bjerget praktisk talt næsten går vertikalt op, valgte vi at tage liften (til alles store lettelse). Liften var ikke noget specielt, så det dropper vi bare at snakke om, udover at jeg virkelig nød synet at det bjerg, jeg ikke skulle bestige :-). Vi skulle dog stadig hike et lille stykke, hvilket faktisk var temmelig hårdt, eftersom bjerget ikke lige pludselig holdte op med at gå lodret op. På trods af den hårde gåtur op, nød jeg stadig udsigten og holdte mange pauser for virkelig at suge synet til mig (….). Fordi det var så hårdt, tog vi ikke hele vejen op og smuttede i stedet ned for en kop kakao ved den nærliggende café. Som var lukket. Så vi tog liften ned igen og droppede ind på caféen for enden af bjerget, da det gik op for os, at vores forældres pengepung ville have det meget bedre af, at vi bare smuttede over i camperen for kakao. Me og Poul var stadig interesseret i at hike noget mere (på et andet bjerg), så vi nød bare vores chokolade og Uno i camperen, mens de hyggede sig med bjerget.

P1180056

Hobitton v/ Matamata

Som sagt er vores forældre store fans af Ringenes Herre, så Hobitternes lille søde by skulle vi da også besøge. Den søde lille dværgby med dets små huse og bakker blev oprindeligt bygget for Ringens Herre tilbage i 1999. Direktøren rejste rundt omkring i New Zealand efter potentielle filmlokationer, da han stødte på en familieejet ranch med 13000 får og 300 superbøfkødskøer. Med dets grønne bakker og ideelle natur, var det et perfekt sted for filmoptagelserne. De påbegyndte bygningen af de små huse og dets omgivelser i form af små boder med fisk, kage og potteri, en kæmpe grønsagshave med græskar på størrelse med selve Hobitterne og tørresnore til deres nyvaskede tøj i størrelsen XXXS. For de første tre film blev byen bygget i materialer, der ikke holdte til meget og nemt kunne rives ned igen, men da direktøren atter igen fik brug for ranchen til Hobittens 2011 trilogi, blev det foreslået, at Hobbitbyen denne gang blev bygget permanent og gjort åben for turisme. Hvilket dermed resulterer i masser af penge til ranchens ejere, da turismen er gået hen og blevet en KÆMPE succes (nørder og alle deres penge).

P1180359

På dagen var vejret utroligt dårligt og da vi ingen paraply havde, måtte vi gøre os tilfredse med regnjakker. Heldigvis tænkte touren bare på alt, for vi blev givet kæmpe paraplyer i vejrets anledning. Stierne, der førte igennem Hobitternes by, var ekstremt snæver, taget paraplyernes størrelse i betragtning. Det gjorde det svært at bevæge sig, da man konstant skulle være på vagt i frygt om at prikke nogens øje ud. Et par gange stod jeg bare af og trådte ud af paraplyen, da det var nær umuligt at gå rundt med den. På trods af regnen nød jeg virkelig turen!! Det var super interessant, at opleve det selvsamme man havde set på TV, mens man kunne beundre hvor autentisk det hele føltes. Det var næsten som om, byen kom til live, som om der faktisk boede folk i den. Pubben, The Green Dragon, var det helt store højdepunkt, hvor de besøgende blev tilbudt en gratis drink. Man kunne vælge mellem flere forskellige alkoholiske drikke og for mindreårige eller blot folk der afskyr alkohol, var der rootbeer. Jeg fik rootbeer, og jeg hadede det, men sad stadig og sippede til det, da det var super hyggeligt foran den varme kamin, som var bygget i stil med resten af Hobbithusene. For rigtig at kunne føle den, var der også Gandalfstave til rådighed, så man kunne få nogle shots med dem og poste dem på Facebook, for at vise at man havde været i Hobbiton. Jeg elskede turen og ville også elske at bo i de mikrosmå søde huse og gå i bare tæer og leve til jeg blev over 500, mens jeg drak root beer og spiste med dværge.

P1180522
overvej en asiatisk frodo

Lang, lang, lang færgetur til Wellington (New Zealand)

Vi krydsede vandet fra Sydøen til Nordøen med færge. Vi parkede bilen på færgen og smuttede indenfor for at sidde. Placeret og sat godt til rette gik det op for os, at vi havde glemt vores sæt UNO kort samt vores chips og snacks :OOOOOO død. Endte med at købe noget til overpriser i caféen. Det var en LANG tur.

Derefter tog vi vores ride og kørte igennem Wellington der stank af rådden æg. Min mor havde på nettet læst om nogle backpackers, der havde fundet et sted, hvorfra man gratis kunne bade. Vi tog alt vores tøj og sæbe og proppede i poser, så det blot lignede vi skulle på picnictur eller noget i den retning. Det gratis bad viste sig at være brusebade beregnet til sportsklubber. Der var ingen i sigte, så vi tog alle et monsterhurtigt bad og skyndte os ud igen. Jeg var så nervøs for, at et eller andet fodboldhold ville komme ind og prøve at hive døren op, for derefter at vente indtil en flok turister hoppede ud af deres brusebad med brune håndklæder og to sæber i mikrobeholdere.

 

Milford Sound og Queenstown (New Zealand

Milford sound

Dagen forinden Poul og jegs fødselsdag havde det regnet helt enormt og vi var for en gangs skyld blevet inde i varmen. Det siger noget om vejret når vores forældre er ok med bare at være hjemme (haha).

På min fødselsdag blev jeg vækket med sang, kage og et kamera i hovedet. Gemte mig under dynen – mit morgenansigt er IKKE godt. :// kagen havde Me købt i campingpladsens café, og jeg spiste ¼ af den. Selvom jeg havde fødselsdag, slap jeg ikke for skulle stå tidligt op for at komme på cruise. Det var sindssygt koldt udenfor, men heldigvis havde jeg fået et par nye varme løbebukser jeg straks tog på. Oven i det, havde jeg 3 bluser og en jakke på samt et par helt enormt grimme flysokker. Frøs stadig.

Man fik morgenmad på cruisen og det var ok, men vi formåede ikke at få en vinduesplads, så vi var tvunget til at gå udenfor for at se seværdighederne. Meget fint. Fik det dårligt. De havde ingen søsygepiller, men en ansat var så sød at hente en brun brækpose i papir samt give mig et varmt glas vand. Jeg hader normalt at drikke varmt vand, medmindre jeg er i badet, men det var bare så dejligt i kulden at jeg 100% nød det. En australsk dame, som var i ekspert i ikke at få søsyge faldt i snak med os, og hun var super sød. Gav os hendes nummer og adresse hjemme i Melbourne og sagde, at vi kunne komme og besøge hende hvis vi nogensinde ramte Australien igen. Er lidt usikker på om vi stadig har hendes nummer til den tid men……

P1160990

 

Queenstown

Efter cruisen skulle vi køre en lang tur til Queenstown, som er en stor by efter New Zealand standarder (300k i befolking…..). Jeg tror jeg sov hele turen. Om aftenen skulle vi ud at spise, og jeg elsker japansk og det gør Poul også, så det var det, det blev. Det var lidt af en gourmet version af japansk mad og det var SÅ GODT!! Det var flere små retter man kunne bestille, så vi bestilte nogle stykker, deriblandt noget bøf i marinade, japansk pandekage (lignede jeg ved ikke hvad, men var faktisk min favorit), grillede spyd og laks. Fik lige en spirituel oplevelse. Og ris. Jeg kan ikke have en fødselsdag uden min ris.

17!!!!!
17!!!!!

Dagen efter mente vores forældre, at vi fortjente en dag hjemme (igen), så mens de tog ud for at hike blev vi andre hjemme og dovnede den af. God dag.